Hvordan skaber man en god arbejdsplads? Hvordan bringer man sine egne og andres styrker i spil? Og hvordan finder man livsglæde, passion og mening?
Den slags spørgsmål hjælper jeg andre med at finde svar på.
Trivsel i praksis
Jeg har arbejdet intensivt med trivsel og arbejdsglæde gennem mere end 10 år, og jeg bruger gennemtestede metoder, der er udviklet og dokumenteret af anerkendte forskere og praktikere over hele verden. Metoderne er især hentet fra hjerneforskningen og positiv psykologi – videnskaben om trivsel.
Sideløbende med mine foredrag og kurser om trivsel og arbejdsglæde har jeg skrevet fem bøger om de samme emner: “Gå godt”, “Sur for en sikkerheds skyld?”, “3 gode ting”, “Stærkere” og “Vi er bedst, når vi er glade”, og jeg har gennemført uddannelsen ”Certificate in Positive Psychology (CIPP)” i USA.