Ja, du læste rigtigt! Dagens 3 gode ting-video handler bla om, hvorfor det er en rigtig god ide at være i nærkontakt med planter. ????
Hovedpersonen i videoen er Søren Ejlersen ?, medstifter af Aarstiderne, en nærmest elektrisk personlighed med et vigtigt projekt:
Han vil have os tættere på det grønne, på planterne, på naturen ??? For vi rører ikke ret meget ved naturen længere. Tænk over din hverdag: Du går på fortove og kører på asfalt, du bruger det meste af din tid inden for i huse, du arbejder med maskiner af plastik og metal, og du henter din mad fra kølediske og hylder.
Søren Ejlersen trækker den anden vej. Ved siden af Aarstiderne har han startet Haver til Maver – skolehaver der breder sig overalt i landet, hvor børn dyrker lækre grøntsager i deres egne haver. Søren Ejlersen snakker ikke bare om den grønne omstilling, han gør noget ved det. I stor stil. ?
Mød Søren et af de steder, hvor han har det bedst: Midt i kålmarken foran Aarstidernes hovedkvarter i Humlebæk. Her fortæller han på bare to minutter om tre af de vigtigste ting i livet. ?