Springet fra at være medarbejder til at blive leder var som at kaste sig ud fra 10-metervippen. Spændende og ret angstprovokerende. Det skete i 1996, da jeg blev den hidtil yngste redaktionschef på TV-Avisen og skulle forestille at være leder for en stor gruppe journalister, hvoraf adskillige var store stjerner, som jeg beundrede.
Jeg havde ingen ledertræning, så det var klassisk learning by doing, og jeg begik en del begynderfejl, som for eksempel at træffe beslutninger uden at stikke en finger i jorden først. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for hjælp, og jeg var så heldig, at der var en håndfuld kloge folk, der godt gad at hjælpe mig.
Mine tre bedste råd til nyudnævnte ledere er:
- Insistér på at bringe den tid, du tilbringer i rutinemøder, ned på et minimum
- Brug til gengæld så meget tid som muligt i det daglige på at være til stede med åbne ører og åbent sind blandt dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. – Du kan kun være en ordentlig leder, når du ved, hvad der foregår, og folk ved, hvor de har dig
- Væn folk til, at de ikke skal placere et problem på dit bord, uden at de også selv kommer med et realistisk bud på en løsning.
LÆS HELE ARTIKLEN HER: