– et foredrag for medarbejdere og ledere, der ønsker en metode til at skrue op for gejsten på arbejdspladsen.
Dette foredrag er velegnet til en virksomhed, en afdeling eller et team, der arbejder tæt sammen og ønsker at booste arbejdsglæde, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Glade arbejdspladser er ikke bare gladere end de andre. De er også mere succesfulde.
Du får en indsprøjtning med lige dele inspiration og humor under dette foredrag om arbejdsglæde. Med i pakken får du også en række arbejdsglæde-øvelser samt den nyeste viden om de faktorer, der skaber arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.
Hvad er arbejdsglæde – og hvad skaber arbejdsglæde?
Arbejdsglæde opstår ikke ved, at kantinen serverer gourmetmad, og alle får flotte julegaver. I bedste fald giver det kun et midlertidigt boost i arbejdsglæden.
Langvarig arbejdsglæde handler først og fremmest om konkret adfærd. Adfærd som er nem at overse, men som kan have stor indflydelse på både arbejdsglæde. F.eks.:
- Hvordan I siger godmorgen.
- Hvordan I brokker jer og reagerer på fejl.
- Hvordan I anerkender hinanden og håndterer jeres succeser.
I dette foredrag om arbejdsglæde får du indblik i, hvorfor det er afgørende at ramme en sund balance mellem det positive og det negative i hverdagen.
Du kommer også selv til at bidrage undervejs, for du skal være med til at identificere de former for adfærd, som din arbejdsplads bør skrue op og ned for for at øge alles arbejdsglæde.