Det allerførste spørgsmål her i “brevkassen” om positiv psykologi kommer fra mig selv, for jeg møder mange, der er i tvivl om, hvad positiv psykologi egentlig er. Der er er f.eks. dem, der spørger:
Handler positiv psykologi om KUN at tænke positivt?
Er positiv psykologi en form for ideologi eller bevægelse?
Er positiv psykologi mest noget for hippier?
Svaret er nej til alle tre spørgsmål.
Her er min korte definition på positiv psykologi:
Positiv psykologi er en den del af psykologien, som udforsker de faktorer, der kan bringe mennesker i trivsel. Eller sagt på en anden måde: Positiv psykologi er studiet af alt det, der kan føre til et godt liv.
Det er svært at forestille sig et mere interessant eller vigtigere emne, men faktisk er positiv psykologi en ny videnskab. Den opstod først som et selvstændigt felt i 1998.
Studiet af det gode liv
”Hvad er det gode liv?” er naturligvis et spørgsmål, der har optaget mennesker altid, og mange grene af videnskaben beskæftiger sig med det. Filosofi, teologi, medicin, sociologi, biologi, zoologi, antropologi, hjerneforskning er bare nogle af de videnskaber, der har bidraget med vigtige bud på vejene til trivsel.
Men en systematisk udforskning af menneskelig trivsel fandtes ikke før 1998, da de amerikanske psykologers forening besluttede at sætte projektet i gang under navnet positiv psykologi. Det er blevet en af de hurtigst voksende videnskaber i vor tid, og i dag deltager tusinder af forskere og praktikere over hele verden i arbejdet med at skabe et videnskabeligt dokumenteret overblik over de faktorer, der fører til trivsel.
Store spørgsmål
Alle tænkelige aspekter af positiv psykologi bliver udforsket og afprøvet gennem talrige undersøgelser og eksperimenter:
Hvad betyder for eksempel venskaber for vores trivsel? Hvad betyder penge og succes? Hvordan bidrager størrelser som tillid og lighed? Hvilken effekt har motion? Hvordan påvirker det os at komme ud i naturen? Under hvilke vilkår lærer børn bedst i skolen? Hvilken effekt har meditation? Hvilken betydning har det at kunne se et formål med sit liv? Hvad kan forebygge stress? Hvad er gode metoder til at skabe arbejdsglæde? Hvordan påvirker humøret vores helbred og livslængde? Og så videre. Herlige og vigtige spørgsmål, som vi er blevet meget klogere på siden 1998.
Vi har naturligvis ikke nogen færdig opskrift på trivsel og lykke, og det får vi jo nok aldrig, men forskningen i positiv psykologi har betydet, at vi i dag har et mere sammenhængende og bedre dokumenteret billede end nogensinde før af vejene til det gode liv.
Positiv psykologi virker også på mig selv
Jeg arbejder selv indgående med positiv psykologi, jeg har taget uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP) i USA, jeg skriver bøger om positiv psykologi og holder kurser, foredrag og efteruddannelser. Jeg bruger også metoderne fra positiv psykologi i min egen hverdag, og jeg tror, at jeg vil blive ved med det resten af mit liv.
Og hvorfor det?
Fordi jeg kan mærke, at det virker. Mit eget liv bliver gladere og får mere dybde. Og jeg oplever, at det samme sker for andre, der bruger metoderne. Dag for dag bliver man bedre til at finde sin egen vej mod det gode liv.
