Kort introduktion til forskningen i styrker

Det verdensomspændende analysebureau Gallup har gennem årene stillet et simpelt spørgsmål til over 1,7 millioner mennesker i 63 forskellige lande:

Har du mulighed for at gøre det , du er bedst til på dit arbejde hver dag?

Kun 20% svarer ja. Det betyder, at det store flertal – 80 procent – ikke har en hverdag, hvor de har mulighed for at gøre det, de er bedst til. Forestil dig, hvor stort et spild af ressourcer, vi taler om. Hvor stort et menneskeligt potentiale, der ikke får lov til at komme til fuld udfoldelse. Og forestil dig den forskel, det ville gøre for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet, hvis mennesker i højere grad havde mulighed for at leve deres potentiale ud.

Det er nærmest indlysende, at vi klarer os bedre, hvis vi får mulighed for at udfolde vores styrker i højere grad end vores svagheder. Og der er også meget solid, videnskabelig dokumentation for det. Her er ti af de væsentligste dokumenterede fordele ved at fokusere på styrker frem for på svagheder:

Vi lærer bedre
Vi præsterer bedre
Vi er bedre til at nå vores mål
Vi er mere kreative
Vi er mere succesfulde
Vi er mere robuste
Vi har mere selvtillid
Vi har højere selvværd
Vi oplever større livstilfredshed
Vi oplever mening

Forskningen i styrker er en integreret del af forskningen i positiv psykologi, som for alvor blev sat i gang i 1998 af den amerikanske psykolog Martin Seligman. Siden er positiv psykologi blevet den hurtigst voksende forskningsgren inden for psykologien, og den har givet os afgørende viden om, hvad der fører til menneskelig lykke og trivsel.

Grundtanken er, at vi i høj grad har et valg. Vi kan påvirke vores egen skæbne ved at vælge, hvad vi vil fokusere på i livet. Den virkelighed, vi oplever, er den, vi vælger at fokusere på. Hvis vi vil give os selv optimale muligheder i livet, handler det om at fokusere så meget som muligt på det, der fungerer i os selv og vores omgivelser – og kun så meget som nødvendigt på det, der ikke fungerer. Det er vigtigt at sætte en tyk streg under, at positiv psykologi ikke handler om at lukke øjnene for problemer, svagheder, konflikter og sorg. Det er også sider af livet, som vi skal tage os af. Men hvis vi fokuserer mere end nødvendigt på det negative, bliver vi fejl-findere. Hvis vi i stedet fokuserer så meget som muligt på det positive, bliver vi fordels-findere.

På den baggrund besluttede Martin Seligman og kollegaen Chris Peterson i 2000 at sætte et forskningsprojekt i gang, der skulle identificere det, der fungerer i mennesker. I forvejen havde psykologer og psykiatere skabt omfangsrige beskrivelser af det, der ikke fungerer i mennesker, af lidelser som depression, skizofreni, PTSD, OCD, ADHD og hundredevis af andre former for mental uorden. Der var til gengæld ingen samlet beskrivelse af det, man kan kalde for mental orden.

Det rådede Seligman og Peterson bod på ved at sætte et hold på 60 forskere i gang med at gennemtravle alverdens kulturer, religioner og filosofier for at identificere de menneskelige dyder og karakterstyrker, som er universelt anerkendte. Efter tre års arbejde var holdet klar med værktøjet VIA (Values In Action) – en liste over 24 karakterstyrker, der kan findes i alle mennesker, uanset hvor, hvornår og under hvilke forhold, de er født (med mindre de har svære mentale handicap). De 24 karakterstyrker er samlet i 6 grupper – her er den oversigt, som jeg bruger i mit foredrag:

Der er ingen af de 24 styrker, der er bedre end andre. Og som nævnt har alle mennesker samtlige 24 styrker i sig. Det, der gør os forskellige, er, at vi har dem i forskellige grad. Et eksempel: Personligt har jeg styrker som kærlighed, gejst, videbegær, kreativitet, dømmekraft, nysgerrighed, ærlighed og perspektivering i top, imens forsigtighed, ydmyghed og spiritualitet ligger i bund. Det betyder ikke, at jeg ikke kan være forsigtig, ydmyg og spirituel. Det falder bare ikke nær så naturligt for mig som f.eks. at være nysgerrig.

Vores individuelle sammensætning af styrker er en slags mentalt fingeraftryk, som giver indsigt i, hvem vi er og hjælper os til at vælge, hvad vi bør investere vores tid i. Når man f.eks. betragter mine topstyrker, så giver det fin mening, at jeg er blevet journalist med kendetegn som videbegær, dømmekraft, nysgerrighed og perspektivering. Imens jeg med min lave spiritualitet ville være blevet en elendig præst. (Til gengæld har jeg venner, der er fremragende præster.)

Styrker giver ikke alene selv-indsigt. Det er også en kæmpe fordel, at vi kender hinandens styrker. Det gør det langt nemmere for os at forstå hinanden og vores reaktionsmønstre. Indsigt i styrker giver os mulighed for – som man siger i boldspil – at spille hinanden gode.

Det er den korte version af det fantastiske potentiale, der ligger i at arbejde med styrker. Det er det, som mit foredrag “Stærk!” – og min og Rene Oehlenschlægers kommende bog – handler om.